Stenalderhavet

For omkring 11.500 år siden sluttede istiden. Istidens gletsjere havde presset landområdet ned, men da isen nu var borte begyndte landet at hæve sig mod sit oprindelige niveau. Øhavet blev en del af et sammenhængende landområde der strakte sig fra Storbritannien til Sverige. Jægerstenalderens folk indvandrede til området.

For omkring 8.000 år siden smeltede store dele af de skandinaviske og nordamerikanske iskap- per. Det medførte en havstigning ind gennem bælterne. Under Jægerstenalderens Ertebøllekultur var store dele af Øhavet stadig tørt land. Den fortsatte havstigning bevirkede at området sandsynligvis fik sin nuværende kystlinie i Jernalderen for omkring 2000 år siden. Men man kender dog endnu ikke detaljerne i havudviklingen i Øhavet. Da landet blev oversvømmet under havstigningen, kom det tidligere landområdes tørvemoser, træer og stenalderbopladser til at ligge ude i vandet. Der er fundet omkring 40 undersøiske bopladser i området, flere med køkkenmøddinger der indeholder østers, hjertemusling, strandsnegl, blåmusling og østersømusling,der alle har været gode retter for Stenalderens mennesker. I dag er østersen forsvundet fra området, da vandudskiftningen og vandets saltholdighed er faldet siden Stenalderen.