Smakkesejlads

imageØhavets smakkecenter – Strynø

Vil du ud og sejle for egen kraft?

Har du aldrig sejlet med sejl før, så få instruktion på centeret, og sejl derefter som kaptajn på egen båd afsted med familie eller venner. Hver smakkejolle rummer 5 personer.

 

Smakkejoller udlejes også i flere dage med udstyr (telt, kogegrej mv.) til overnatning på de mange små øer, hvor der findes overnatningspladser.

Husk dog at nogle øer er fredede i fuglenes yngletid, således at de kan få ro til at få unger på vingerne.

 

Du kan også prøve vores havkajakker, som er utroligt nemme at sejle i. Er du nybegynder, så få undervisning af vores dygtige kajakinstruktør.
Vil du hellere afsted på en guidet tur, så tag på tur med naturvejlederen i smakkejolle og hør historien om øhavets natur og kultur.